Asbest

Hvis du skal rense eller nedrive asbestholdige tagbelægninger, facader eller andre bygningsdele, der indeholder asbest, skal du være opmærksom på at asbest er farligt. Der er nogle forholdsregler og regler, som du derfor skal overholde.

Asbest har tidligere ofte været anvendt i bygninger, blandet andet på grund af materialets gode varmebestandighed og isoleringsevne. Der gælder særlige regler for asbestholdigt affald, fordi fibrene kan udgøre en helbredsrisiko, hvis de indåndes.

Asbest er især brugt i eternitplader, rørisolering, gulvbelægninger og fliselim.

Anmeldelse og anvisning af asbestholdigt affald

Hvis du har affald, der indeholder asbest, skal du anmelde affaldet til Ishøj Kommune senest 14 dage før, du skal af med affaldet.

Du skal benytte et anmeldeskema for asbestholdigt affald.
 
Du kan enten sende anmeldelsen til Plan-, Bygge- og Miljøcenter, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj, eller pr. mail til: plan-byg-miljo@ishoj.dk.
 
På baggrund af anmeldelsen fremsender vi en anvisning til bortskaffelse af affaldet på et godkendt modtageanlæg. Anvisningen skal medbringes og fremvises, når affaldet afleveres på modtageanlægget.
 
Støvende asbestaffald afleveres til:
 
AV-Miljø
Avedøreholmen 97
2650 Hvidovre
 
SMOKA
Prøvestenen
U-vej 7
2300 København S
 
Du skal opbevare affaldet befugtet i egnet, lukket, tæt emballage. Emballagen skal mærkes ASBEST.
 
Ikke støvende asbestaffald afleveres til:
 
AV-Miljø
Avedøreholmen 97
2650 Hvidovre
 
eller en anden godkendt modtager  

Særligt om tagplader

Er du i tvivl om, hvorvidt dine tagplader indeholder asbest, kan du evt. kontakte Cembrit (tidligere: Dansk Eternit Fabrik).

Andre har læst

Bygge- og anlægsaffald
Affald med PCB 
Farligt affald
Anmeldeskemaer