Kurser for ejendomsfunktionærer

Hvert efterår tilbyder Vestforbrænding gratis kurser i sortering af farligt affald for ejendomsfunktionærer. Kurserne varer ca. 4 ½ time.

Kurset sikrer bedre sikkerhed for jer der modtager det farlige affald. Derudover sikrer det hensyn til miljøet – korrekt sortering medfører bedre efterfølgende behandling.

Kurset er gratis og er forbeholdt ejendomsfunktionærer som arbejder i bebyggelser beliggende i Albertslund, Glostrup, Høje Taastrup, Rødovre og Vallensbæk kommune.

Kurset indeholder

  • Introduktion til de affaldsgrupper, der skal sorteres i
  • Farer og forhold man skal være opmærksom på ved håndteringen
  • Praktisk øvelse i sortering af farligt affald
  • Brug af sikkerhedsudstyr og procedurer ved spild og uheld
  • Brandslukningsteori og øvelse.

Tilmelding

Der afholdes løbende kurser, så kontakt SMOKA for at høre hvornår næste kursus afholdes. Du kan skrive en e-mail til: smoka@smoka.dk