3 tommelfingerregler til den rigtige sortering

- 19-06-2017

Sorteringen af affald går rigtig godt i Ishøj Kommune. Men selvom mange er godt i gang, kan der stadig være tvivl om, hvor rent affaldet egentlig skal være, og i hvilken affaldsbeholder det hører hjemme, når det bliver smidt ud.

Her er 3 tommelfingerregler til den gode sortering:

  1. Emballage skal være helt tømt for indhold, og evt. låg skal tages af. 
  2. Er affaldet sammensat af flere forskellige materialer, skal det skilles ad. Kan du ikke skille det ad, så sorter affaldet ud fra det materiale, der er mest af.
  3. Brug din sunde fornuft – plast til plast, metal til metal, glas til glas, papir til papir, mad til mad og resten til rest. 
    Du behøver altså ikke at skylle affaldet rent, så længe det er tømt helt for indholdet.